Solgte heste

Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_03

Susanne og dejlige Winnetonka M, juni 2018.

Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_04

Susanne og Winnetonka M efter 2 sejre og en 2. plads ved Djurslands Rideklubs C-stævne, maj 2015.
To klasser til 74% og 1 til 72%.

Winnetonka M

f. 2008, e. Wankantanka

Susanne købte i 2011 Winnetonka M som 3-års hingst i Tyskland.

Winnetonka er avlet og opdrættet af den tyske berider Andreas Quass, der sammen med sin kone Tanja Quass ejer stutteriet Stall M i Bentwish, Tyskland.

Da vi købte Winnetonka M var han blot lige redet til, men for os var der helt fra starten ingen tvivl om hans kapacitet.

De første år hos os blev dog præget af en mislykket kastration i Tyskland og efterfølgende re-operation i Danmark, og vi kom først rigtigt i gang med ridningen af ham som 5-års. Men sikke en hest at arbejde med…
Winnetonkas åbenlyse talent, arbejdsomme, men også meget følsomme sind, har givet Susanne så mange fantastiske rideture, både i det daglige arbejde, men også på konkurrencebanerne.

I august 2017 besluttede Susanne at gå selvstændigt og startede Team NorupMan A/S op sammen med Henning og Laura. I den forbindelse valgte Susanne, at Winnetonka skulle sælges ind i firmaet, og dermed blev han en salgshest. Et meget svært, men nødvendigt valg for Susanne, der i juli 2018 endelig fandt det rette købermatch til denne dejlige hest.

Morten Nidløse fra Taastrup blev den nye ejer af Winnetonka M, og vi vil glæde os til at følge deres samarbejde. Winnetonka er en følsom hest, der kræver en lyttende og fokuseret rytter, og vi er overbeviste om, at Morten er det rette match til vores gamle ven.

Inden Winnetonka M blev solgt, var han på MA niveau og godt på vej til de sværere øvelser. Sammen med Winnetonka har Susanne i de sidste 1 1/2 år nydt godt af at samarbejde med Hasse Hoffmann, og vil savne de inspirerende lektioner med denne arbejdsomme hest.

Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_01

Susanne og Winnetonka M før MB3 dommerkursus, juni 2018.

Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_02

Susanne og Winnetonka M, juni 2018.

Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_07
Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_05
Team NorupMan solgte heste Winnetonka M_06

Susanne og Winnetonka M, juni 2018.