Laura og Skovbakkegårds Orio, efteråret 2016.
Skovbakkegårds Orio
f. 2012, e. Blue Hors Don Olymbrio
Susanne og Laura solgte denne smukke, sorte, talentfulde vallak efter Blue Hors Don Olymbrio til ungrytteren Thea Vejsgaard i december 2016.
Orio – eller “Lille O” – var da blevet redet i sammenlagt godt et halvt år hos os og var på vej mod sit 5. år, da han blev solgt videre.
At Orio, trods sin unge alder og uddannelsesniveau, alligevel var et oplagt valg af unghest for en ung rytter, kan tilskrives hans super temperament og høje grad af ridelighed.
Thea og Orio har allerede mange sejre med sig i bagagen over de 70%, og det lover godt for fremtiden. Vi glæder os meget over, at vi så rigtigt, da vi valgte at sælge Orio til Thea.
Smukke Skovbakkegårds Orio, efterår 2018.
Thea’s mor, Tine Vejsgaard, skriver 1 1/2 år efter købet af Skovbakkegårds Orio:
“Det var en rigtig god oplevelse at handle hest med jer (Team NorupMan red.)
Thea er jo ung, og jeg er ikke selv hestemenneske til rygraden, så det var vigtigt for os at finde en hest som Thea for det første ville kunne få en masse ud af, men som også havde et temperament, en ridelighed og et sind, som hun kunne magte med hendes unge alder.
Vi følte, at det for jer ikke bare handlede om at få ham solgt, men at I oprigtigt også selv havde en interesse i at det blev et godt match. Og det viste det sig jo heldigvis at blive.”
Thea Vejsgaard på Skovbakkegårds Orio. Vilhelmsborg 2017.
Flotte resultater for Thea og Orio på Vilhelmsborg 2017.
Den 14. april 2018 vinder Thea og Orio LA1 med over 72%.