Kåring på Vilhelmsborg, august 2019. Nichole Melody scorede 8,5 i ridelighed ved rideprøven.
Nichole Melody
Team Norup Man solgte i november 2019 den skønne hoppe Nichole Melody e.Samarant mf: Sandro Hit til den norske juniorrytter Tuva Horgen-Kapstad fra Drammen.
Nichole Melody blev indkøbt til Team NorupMans stald i november 2017, og vi har hver dag i de knap 2 år vi har haft hende i den grad nydt samarbejdet med denne arbejdsvillige hoppe. Hos os viste hun sig at blive en prima konkurrencehest med den helt rette gnist, kvalitet og opmærksomhed på rytteren under nye forhold.
Hendes mor er sølvmedaljehoppe efter Schwadroneur, der også har avlet Noosa Melody, som var vinder af Dansk mesterskab for juniorer i både 2016 og 2017 med Karoline Rohmann. Sidste år overgik Karoline til Youngriders og vandt flot DM med Noosa:-)
Da vi fik Nichole Melody var hun trods sine fine aner ikke kåret. Det ændrede vi på i 2019, hvor hun opnåede meget fin placering blandt de ældre hopper til Dansk Varmblods kåring på Vilhelmsborg med bl.a 8,5 i ridelighed og en sikker plads i hovedstambogen.
Hos os blev Nichole startet flere gange i middelsvær med rigtig gode resultater, og vi glæder os meget til at se hvad fremtiden bringer for Nichole som juniorhest med hendes nye makker Tuva.
Nichole Melody skal fremover danne par med juniorrytteren Tuva Horgen- Kapstad fra Drammen i Norge.
Dagligt arbejde med Nichole Melody, februar 2019.
Distriktsstævne i Hylke, den 20. januar 2019.
Undervisning hos Dennis Fisker, oktober 2018.