Laura og May Landuc. Debut i MB klasserne.
Laura og May Landuc. Nr. 2 ved Distriktsmesterskabet for juniorer, distrikt 12, efteråret 2010.
May Landuc
f. 1998, e. Induc og May Sherif
Vi kan ikke lave et punkt med vores tidligere heste uden at nævne May Landuc.
May Landuc blev i 1998 avlet af Susannes søster, Charlotte, i kompagniskab med Susanne og Charlottes far, Aksel Nielsen-Man.
May Landuc var det sidste føl som Aksel var med til at avle, og derfor har hesten også altid haft en helt speciel plads i familiens hjerter.
Charlotte opdrættede May Landuc til den blev 3 år, hvor den kom til at erstatte Susannes tidligere dressurhest Vigeur, der i øvrigt også var avlet af Aksel Nielsen-Man.
Susanne satte sig ret hurtigt det mål, at May Landuc skulle uddannes til den oplagte juniorhest for Laura, når hun faldt for sine ponyår. Men heldigvis for Susanne var Laura ikke mere end 9 år da May Landuc blev startet op, og Susanne red og uddannede ham igennem årene til Prix Sct. George-niveau og fik mange rigtig gode oplevelser og resultater med sig.
I 2010 overtog Laura så May Landuc, da Susanne købte ny unghest i Tyskland, og Laura nåede hurtigt mange gode resultater på hesten; bl.a. en 2. plads ved distriktsmesterskabet, deltagelse i EccoCup og kvalifikation til DM i 2010.
Desværre satte en skade en stopper for Laura og May Landuc’s juniorkarriere og der blev indgået en aftale om, at hesten kunne komme tilbage til søster Charlotte, hvor søde Lone Sørensen ville overtage ham som lærehest og ride ham i det omfang, han kunne holde til det.
Det var en absolut tillidssag at skulle sælge May Landuc, og derfor var det også helt fantastisk for os at han kunne overtages af Lone på de aftalte betingelser i forhold til ridningen af ham.
Lone har efterfølgende i den grad vist sig at være vores tillid værdig, og May Landuc har sammen med Lone opnået et utal af sejre i LA-MB klasserne i distrikt 11-13.
May Landuc bliver 20 år i 2018 og er still going strong…
Susanne og May Landuc efter en sejr i MB2, foråret 2010.
Laura og May Landuc.