Team NorupMan_Nyheder_Farvel til Winnetonka

Farvel til Winnetonka M

Den 20. juli 2018

I dag måtte vi sige et vemodigt farvel til Winnetonka M.
Winnetonka M blev købt af Susanne direkte ved avler i Tyskland som rå unghest helt tilbage i 2011, og rejsen med denne super arbejdsomme, høflige og følsomme hest har været meget lærerig.
Det har derfor været af største vigtighed for os at finde det helt rette hjem til Winne, og man må sige at vi næsten er blevet overvældede af alle de henvendelser, der er kommet i forbindelse med salget af ham.

Valget af ny rytter er nu faldet på sympatiske Morten Nidløse fra Tåstrup.
STORT tillykke Morten, og selv tak fordi det blev dig, der måtte købe vores øjesten.
Vi vil misunde dig hver en ridetur.